Paragraffer §

Her på siden kan du læse om de paragraffer, som jeg beskæftiger mig med i mit samarbejde med kommunen og mit arbejde som konsulent. Paragrafferne er primært rettet mod familiebehandling.

§52.3.2. Familie-konsulentstøtte

Støtten leveres efter servicelovens § 52.3.2. Formålet er at tilbyde praktisk og pædagogisk støtte til familien med henblik på at fastholde og udvikle deres kompetencer.

Der lægges vægt på følgende:

  • At der arbejdes praktisk og pædagogisk med familien om de fælles opstillede mål, og at der skabes indsigt i mønstre og vaner, der forårsager vanskeligheder i familien

  • At yde konkret vejledning i pædagogik og opdragelse

  • At yde praktisk hjælp, som medvirker til en mere overskuelig og sund hverdag for familien

  • At hjælpe med at løsne op på uhensigtsmæssige måder at forstå barnets eller den unges reaktioner og derved støtte familien i nye måder at være sammen som familie

  • At skabe forståelse for den enkeltes behov og mødes i øjenhøjde

  • At samarbejde tæt med privat og professionelt netværk som er af betydning for familien

  • Der laves en statusrapport efter de første 3 måneder og derefter hvert halve år. Statusrapporten udarbejdes i forhold til ICS og kommunes anvisning. Deltagelse i statusmøder, netværksmøder og lignende.

§52.3.3. Familiebehandling

Behandlingen leveres efter servicelovens § 52.3.3 Formålet er behandling af barnets, den unges eller familiens vanskeligheder.

Der lægges vægt på følgende:

  • At arbejde med forældre om de fælles opstillede mål og at skabe indsigt i mønstre og vaner, der forårsager vanskeligheder i familien

  • At arbejde på at få forældrene til at påtage sig ansvar og omsorg for børnene.

  • At yde konkret vejledning i pædagogik og opdragelse

  • At samarbejde tæt med privat og professionelt netværk, som er af betydning for familien

  • Der laves statusrapport efter de første 3 måneder og derefter hvert halve år. Statusrapporten udarbejdes i forhold til ICS og kommunes anvisning. Deltagelse i statusmøder, netværksmøder og lignende.

Under §52.3.2 bruges FOKUS-modellen ved højt konfliktniveau, hvor en mere intensiv indsats er krævet. Læs mere om FOKUS her.

§52.3.6. Kontaktperson

Støtten leveres efter servicelovens § 52.3.6 samt efterværn efter servicelovens § 76. Formålet er at tilbyde praktisk og pædagogisk støtte til børn og unge med henblik på at fastholde og udvikle deres kompetencer.

Der lægges vægt på følgende:

  • At samarbejde med barnet eller den unge om de fælles opstillede mål

  • At samarbejde tæt med privat og professionelt netværk som er af betydning for barnet eller den unge

  • At skabe tillid, tale åbent og være en autentisk voksen

  • At yde individuel støtte og omsorg

  • Der laves statusrapport efter de første 3 måneder og derefter hvert halve år. Statusrapporten udarbejdes i forhold til ICS og kommunes anvisning. Deltagelse i statusmøder, netværksmøder og lignende.

§54. Støtteperson

Støtten leveres efter servicelovens § 54. Formålet er at støtte forældrene i forbindelse med, at deres barn eller unge anbringes uden for hjemmet.

Støttepersonen skal medvirke til følgende:

  • At forældrene støttes til at acceptere anbringelsen

  • At forældrene under anbringelsen forbedrer deres forældreevne

  • At kontakten mellem barnet og forældrene styrkes

  • At støtte forældrene til løsning af de problemer, der forårsagede anbringelse

 

Støttepersonens opgaver er følgende:

  • At give forældrene modspil

  • At hjælpe forældrene med at forstå spillereglerne i det offentlige

  • At hjælpe med forberedelse og evaluering af møder med forvaltningen

  • At hjælpe med at oversætte skriftligt materiale omkring anbringelsen.

§71.2-5. Samværskonsulent

Støtten leveres efter servicelovens §71.2-5. Formålet er, at familien støttes pædagogisk til et meningsfyldt samvær. Forældrene vejledes om barnet/den unge, om udviklingen og trivsel med det formål at bevare og kvalificere kontakten mellem børn, unge og forældrene.

Der lægges vægt på følgende:

  • At øge kvaliteten af relationen mellem barnet/den unge og forældrene

  • At støtte barnets/den unges positive udvikling

  • At støtte barnets/den unges og forældrenes kommunikation

  • At støtte og vejlede forældrene

  • Der udfærdiges samværsrapport efter de første 3 måneder og derefter hvert halve år. Rapporten udarbejdes med udgangspunkt i de opstillede mål.

  • Samværkstedet fastsættes i samarbejde med kommunen.

  • Observationsopgaver

  • Som socialkonsulent udfører jeg observationer til brug og vurdering af eventuelle fremadrettede hjælpeforanstaltninger. Formålet med observationsopgaver er at belyse barnets/den unges perspektiv i familiens samspil.

  • Der udarbejdes en observationsrapport med objektive beskrivelser af samspillet mellem forældrene og barnet/den unge. Rapporten medvirker til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvilken støtte familien har brug for for at skabe trivsel og udvikling for familien.