NADA
NADA er en forkortelse for National Acupuncture Detoxification Association, som blev dannet i 1985. NADA er i sig selv ikke en behandlingsmetode på samme måde som akupunktur, men nærmere et supplement til en anden form for terapeutisk behandling som eksempelvis familiebehandling. NADA fokuserer på bedring og personlig udvikling.
Hvad er NADA?
NADA bruges i dag som en indsats for bedre trivsel og mental sundhed. Metoden betragtes ikke som lægelig eller som medicinsk behandling, men er nærmere et hjælpemiddel til en terapeutisk behandling. Det er ofte nævnt, at NADA har en positiv virkning, når det bruges sammen med anden type behandling. Personer, som har fået NADA, har blandt andet følt sig mere afslappede og i større kontakt med sig selv.
NADA benytter fem akupunkturpunkter i hvert øre, hvorefter man skal have nålene siddende i cirka 45 minutter. Nålene er meget små og tynde, og det gør ikke ondt at sætte dem i.
Hvordan bruger jeg NADA i min behandling?
Jeg anvender NADA som en metode i min familiebehandling, hvor jeg vurderer, sammen med klienten, om det kan have en gavnlig og positiv effekt på de problemstillinger, som klienten har.
Ved NADA-metoden behøver klienten ikke at fortælle om sig selv først. Klienten skal heller ikke blotte sig fysisk, da det kun er ørerne, der behandles. Umiddelbar effekt indtræder i løbet af 10-15 minutter. Klienten vil typisk føle sig afslappet og falde til ro. Klienten vil på samme tid få skærpet sin opmærksomhed og vil bedre kunne fokusere og lære.
Udbyttet af den terapeutiske indsats og personlige udvikling forøges jo flere behandlinger, der gives. Ofte kræver det cirka 10 – 20 behandlinger for at få en positiv effekt.
Vil I gerne vide mere om mine behandlingsmetoder?
Som et led i min familiebehandling tilbyder jeg NADA til de familiemedlemmer, som vil have gavn af effekten. Som nævnt bruges NADA altid i forbindelse med en anden type behandling og derfor ikke som et adskilt forløb.
Kontakt mig for mere information
Send mig gerne en besked, og jeg svarer tilbage inden for 24 timer.
For hurtig kontakt kan I ringe på telefon 72 18 08 00.