Familiebehandling
Familiebehandling er et intensivt forløb til familier, der over tid har udviklet problemstillinger, som ikke udelukkende kan løses indefra. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at søge hjælp hos en familierådgiver, for at holde sammen på familien, løse problemerne og skabe et stærkere bånd.
Hvad er familiebehandling?
Familiebehandling er et intensivt behandlingsprogram til familier, som oplever problemstillinger, der ikke kan løses på egen hånd. Det er altså et skræddersyet program, som fokuserer på præcist, hvad jeres familie har brug for.
Vi vil bruge tid i indledningen på at lære hinanden at kende, så vi får skabt en god relation. Fortrolighed og en god relation bliver vigtigt for vores forløb. Ved hjælp af analytiske metoder vil vi diagnosticere, hvor jeres udfordringer opstår og begynde at arbejde os hen mod løsningerne.
Vores målsætning er at se en forbedring i, hvordan I som familie fungerer i hverdagen, og hvordan I fremadrettet håndterer og løser konflikter, så de ikke udvikler sig yderligere.
Udfordringer og problemstillinger, som kan skabe behov for familiebehandling
Det er meget forskelligt, hvornår man anser et problem stort nok til at søge hjælp. Min vurdering er, at man bør søge familiebehandling, når udfordringerne er blevet konstante, og når der er opstået konflikter og problemer i andre aspekter af familielivet.
Eksempler på udfordringer og problemstillinger
- Højt konfliktniveau
- Børn, som mistrives
- Dårlig kommunikation
- Travl og stresset hverdag
- Misbrug af spil eller rusmidler
Hvilke metoder bruges i familiebehandling?
Jeg tilpasser min familiebehandling til jeres behov. Det betyder, at jeg bruger de metoder og teknikker, som jeg mener egner sig bedst til jeres situation. Jeg låser mig aldrig fast på en bestemt metode, da alle situationer og problemstillinger kan være forskellige.
Kognitiv adfærdsterapi
En af de mest veldokumenterede behandlingsmetoder er kognitiv adfærdsterapi, som tager udgangspunkt i, hvordan tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler alle kan tage del i en negativ påvirkning.Ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi kan man forsøge at ændre sine handlinger og tankemønstre, som er de to komponenter, man selv kan tage styring over.
Gestaltterapi
Gestaltterapi fokuserer på det nuværende, frem for fortiden og det fremtidige. Metoden handler især om at lade klienten finde sin egen vej i forhold til, hvad der føles godt og rigtigt. I terapien arbejder vi på at øge opmærksomheden på, hvad man gør, og hvordan man gør det. Målet er at forandre sig og samtidig lære at acceptere, udvikle og værdsætte sig selv.
FOKUS
FOKUS er familiebehandling, som fokuserer på familier med børn i alderen 7-15 år, der er i mistrivsel og kan have bekymrende adfærd. FOKUS er et længerevarende forløb, som skal forbedre et eller flere børns daglige trivsel. I programmet arbejdes der med forældre og andre relevante voksne, som har direkte kontakt og tilknytning til barnet.
Vil i gerne vide mere om familiebehandling?
I en uforpligtende samtale kan vi få afklaret hvilke problematikker, I har, samt hvordan vi sammen kan løse dem. Giv mig derfor gerne et kald, så vi kan aftale, hvornår I har tid til at sidde ned sammen med mig og tale nærmere.
Send mig en besked
Har I brug for rådgivning eller vejledning? Send mig en besked med jeres bekymring, og jeg svarer tilbage inden for 24 timer.